Normann Copenhagen lancerer en plaid

Normann Copenhagen lancerer en plaid

Designeren Anne Lehmann har skabt en serie af enkle plaider i komplementerende toner for Normann Copenhagen. Serien hedder
Tint og er lavet i 100 procent ren lammeuld i seks smukke farveskalaer.

I designet har Anne Lehmann ladet sig inspirere af, hvordan naturens skiftende årstider påvirker lys og farver. Hun har udnyttet
teknikken i vævningen til at skabe et enkelt og nutidigt design. Efter vævningen børstes ulden, hvilket gør, at Tint plaiden bliver
ekstra blød og varm.

Den primære farve i “Tint” plaiden blødes op af brede striber i forskellige farvetoner. Inspirationen til farveskalaerne har klare
referencer til fænomenet den blå time, hvor lyset gradvist bevæger sig gennem hele den blå farveskala for at ende i dybsort. Eller en solnedgang, hvor himmelen skifter fra helt sarte pasteller til et flammehav af røde nuancer.

”En plaid kan man bruge hele året. Når det er køligt udenfor, er det rart at svøbe sig i en lækker plaid, og når det bliver varmere er det dejligt at tage en plaid med ud på græsset og nyde solen. Jeg har ladet mig inspirere af, hvordan farver kan skifte pludseligt, alt efter hvordan lyset falder og danne helt nye udtryk. Ligesom årstider skifter kontinuerligt fra mørk til lys eller dag til nat, skifter tonerne i plaidernes vævning.” fortæller Anne Lehmann.
Alt efter hvordan du folder plaiden sammen, ændres udtrykket på grund af de breder striber i designet. På den måde kan Tint
fremhæve andre farver i boligen i fx puder, møbler og accessories.
Farver: Grå, blå, grøn, rød, pink, nude
Materiale: 100 % ren New Zealandsk lammeuld
Størrelse: B: 130 x L: 180cm
Pris: DKK 750,-

plaid2

Share This Post

Gratis nyhedsbrev
Få de seneste designnyheder. Vi sender ud en gang i måneden.
og bare rolig - vi spammer dig ikke ;)