Johanne fra Lene Bjerre

I Johanna glaskollektionen er hvert enkelt vase unik. Hver vase er lavet af dygtige glaskunstnere, og derfor vil to vaser aldrig være ens. På den måde får du en smuk og særlig vase, der giver en stoflig fornemmelse til din indretning. Johanna vaserne fås i en smuk afdæmpet røggarvet og klassisk gennemsigtig, hvid variant. Der er arbejdet med former og teksturer, og derfor er nogle af vaserne lavet med bobler i glasset – en effekt der opnås ved at tilsætte bagepulver til det varme glas – mens andre har et krakeleret look. Hver vase har en smal hals, og derfor kan de være svære at rengøre. Derfor anbefaler vi at bruge kunstige blomster i stedet.

 

Adriliana rammer til de fineste skatte

Fine, spinkle rammer med glas på begge sider og en enkel metalramme, der gør det muligt at gøre små hengemte skatte til små kunstværker.

I gamle dage var rammer voluminøse og kraftige, nærmest kunstværker i sig selv på linje med det, de indrammede. Men hvor rammer i gamle dage fyldte lige så meget som kunstværkerne selv, gør de enkle Adriliana rammer ikke meget væsen af sig, men giver plads til de fineste små skatte, du kommer i dem. Find dem hos butikker, der forhandler Lene Bjerre.

Globe er også nye skåle i fine farver

Det nye Eva Solo koncept Globe indeholder et nyt og forfriskende stel med runde former. Ud over selve stellet, som er udført i glaseret stentøj, fås også skåle i samme serie og materiale.

Stabilt design
Som altid, når vi taler om Eva Solo, er der tænkt på de mindste detaljer og alle skålene er derfor designet med tre små ben, som sørger for, at skålene står stabilt på bordet. Der lanceres tre forskellige størrelser, som hver især er anvendelige til alt fra morgenmad, frugt og nødder til suppe, dessert eller snacks.
Globe-skålene fås i de tre smukke, douce farvetoner Nordic blue, Nordic grey og Nordic green, som passer perfekt ind i det moderne, nordiske hjem.
Eva Solo Globe skåle
Glaseret stentøj
Findes i 0.3: H60 mm x Ø145 mm, 1.1: H90 mm x Ø225 mm og 2.5: H115 mm x Ø275 mm
Skål 0,3 l vejl. udsalgspris 199,95 DKK
Skål 1,1 l vejl. udsalgspris 249,95 DKK
Skål 2,5 l vejl. udsalgspris 349,95 DKK

Globe – Nyt fra Eva Solo

Den bløde runde form på Eva Solos Globe serie kalder ligefrem på, at man tager delene op i hænderne. Eva Solo Globe er et nyt og forfriskende moderne stel, der inviterer til hygge omkring tebordet. Te-elskerne kan med andre ord virkelig glæde sig til at dække et indbydende tebord med tekrus, tekande, sukkerskål, mælkekande, skåle og termokande i et nytænkende nordisk design.

Bortset fra termokanden er alle dele i glaseret stentøj, og kanderne har hældekant i rustfrit stål og tætsluttende silikonelåg. Som altid, når vi taler om Eva Solo, er der tænkt på de mindste detaljer, så kanderne har den helt korrekte tyngdefordeling, der giver en perfekt hældning, når der skænkes – og så er de naturligvis 100 % drypfri. Sukkerbeholderens praktiske låg har desuden en lille fordybning til skeen, så det nemt kan sættes på, mens skeen stadig er i.

Globe fås i de tre smukke, douce farvetoner Nordic blue, Nordic grey og Nordic green, som passer perfekt ind i det moderne, nordiske hjem.

Eva Solo Globe
Tepotte: 1.4 l, vejl. udsalgspris 499,95 DKK
Mælkekande: 300 ml, vejl. udsalgspris 249,95 DKK
Sukkerskål: 300 g, vejl. udsalgspris 199,95 DKK
Tekrus: 0.4 l, vejl. udsalgspris 129,95 DKK

Søde UldFugle

Topstjerner i strik giver julen et blødt spark. Forældre til kæledyrshungrende børn kan nu ånde lettet op: UldFuglen er her, og den hverken larmer, sviner eller kræver ruinerende dyrlægebesøg.

Linedyr er strikkede historier. Hvert produkt har noget at fortælle og er skabt med omhu og glimt i øjet.

Linedyr er designet og produceret af industriel designer Line Dyrholm fra butikken og designfællesskabet “Højkant” i hjertet af Århus.

Nyt bestik i Porsche-design

WMF’s nyeste bestik er designet af selveste Porsche, der har taget en pause fra de hurtigtkørende luksusbiler og i stedet formet bestikserien Linum, der er ligeså strømlinet og skulpturel som de legendariske biler.

Med et skarpt øje og god fantasi, kan man sagtens ane hestekræfterne bag den ny bestikserie Linum. De rene linjer, den enkle form og matte finish giver indtrykket af et moderne bestik, der udstråler minimalistisk elegance.

Filosofien bag Porsches design er nemlig ”så lidt design som muligt”, hvor fokus netop er på funktion og æstetisk minimalisme. Porsches prisbelønnede designstudie er foruden biler kendt verden over for sit cool og ikoniske design – ofte skabt i samarbejde med nogle af verdens mest eksklusive brands.

porschebestik2

Ikke kun et hverdagsbestik
Uanset om du har inviteret den udkårne på en lille, intim middag i stearinlysets skær eller det er en tre-retters menu for et helt selskab, så har bestikket en hovedrolle blandt bordets service. Det flotte Linum-bestik fra WMF giver bordet det ekstra touch af stil med sit smukke, matte skær.

Du kan sagtens bruge Linum til hverdag, selvom bestikket langt fra ligner et klassisk ”hverdagsbestik”. Det minimalistiske design gør, at Linum passer til alle typer af bordopdækninger og indretningsstile, samtidig med at det enkle design er lige så øjenfaldende som det føles. Håndtaget er smukt afrundet og passer perfekt i hånden og gør bestikket til et værktøj, du vil nyde at bruge igen og igen.

Holdbar kvalitet til mange år fremover
Linum er skabt af mat Cromargan® rustfrit stål, der imponerer med sin kvalitet, og gør bestikket særdeles velegnet til hverdagsbrug. Det tåler opvaskemaskine, er hygiejnisk, robust og ekstremt holdbart. WMF’s Linum-bestik vil derfor opfylde dine behov ved spisebordet i mange år fremover – både til hverdag og fest.

Hverdagsluksus på badeværelset

I Skandinavien er vi gode til at få den luksuriøse spa-følelse ind i hjemmet. Med ganske enkle greb såsom naturfarver, lækre håndklæder, rene dufte og stilrene produkter kan du skabe et helstøbt spa-udtryk på badeværelset. Zone lancerer nu håndklædeserien PRIME, der med sine ultrabløde og smukke kvalitetshåndklæder helt naturligt skaber en eksklusiv stemning af velvære og luksus på badeværelset.

Hver eneste morgen året rundt nyder vi at bruge tid i badet og på badeværelset – og hvorfor ikke unde os selv en ekstra god oplevelse hver gang? Med Zones nyeste lancering af håndklædeserien PRIME kan du nu få den eksklusive spa-følelse helt ind på badeværelset. PRIME håndklæderne er fremstillet af 100 % utvunget bomuldsgarn, som er ultrablødt og har en ekstrem høj absorberingsevne, der effektivt tørrer huden efter badet og giver en behagelig fornemmelse af velvære.

Smukke håndklæder med ekstra høj tørreevne

Stilen er enkel og klassisk, kvaliteten er høj – og samtidig gør den ekstra høje tørreevne PRIME til et yderst praktisk håndklæde, der ud over det sædvanlige forkæler kroppen fra top til tå. Håndklæderne er med dobbeltdesign og kommer med ternet mønster på den ene side og striber på den anden side. PRIME håndklædeserien fås i fem lækre farvetoner og i to forskellige størrelser – både som gæstehåndklæde og som badehåndklæde. For at fuldende serien helt, fås PRIME desuden som bademåtte i blød og kraftig kvalitet, der matcher håndklæderne perfekt, og som naturligvis har skridsikker bagside.

Håndklæderne kan vaskes ved 60°C. Bademåtten kan vaskes ved 40°C.

Gratis nyhedsbrev
Få de seneste designnyheder. Vi sender ud en gang i måneden.
og bare rolig - vi spammer dig ikke ;)