Juryen bag HAY Talent Award kom på en svær opgave, da det største designtalent skulle kåres på Formland UPgraded i Herning. Derfor valgte de ikke bare én men to vindere! Formland UPgraded lagde særdeles skarpt fra land, da den fire dage lange designmesse åbnede i MCH Messecenter Herning torsdag den 14. august. Med HAY Talent Award dystede toppen af Europas designtalenter foran en international designjury om at vise de bedste designs – og det var svært at finde én vinder: Flere end 800 indsendte designforslag blev reduceret til en finaleudstilling for 33 talenter – og blandt dem fortjente tyske Joel Hoff og svenske Hannah Waldron ifølge juryen sejren lige meget. Derfor delte de æren og talentprisen, som i dagens specielle anledning blev sat op, så begge vindere modtog 10.000 euro. Formland Upgraded Formland Upgraded Formland Upgraded Formland Upgraded

 

– Vi har set et overvældende felt af talentfulde designere, siger Stefan Diez, designer og jurymedlem: – Ofte går unge designere i den ’fælde’, hvor de blot re-fortolker eksisterende designs og måske anvender det på en ny måde. Her har vi set både unikke materialevalg, kreative løsninger og ideer så gode, at man ind i mellem har tabt mælet! Det har været fantastisk, siger Stefan Diez. Det er den danske designvirksomhed HAY, der står bag – og stifter Rolf Hay var lige så begejstret som Stefan Diez over niveauet: – Det er en fantastisk mulighed for os i den etablerede industri at møde den næste generation af spændende designere. Vi kan både give dem modspil og sparring, men vi kan også etablere kontakter og samarbejder. Jeg har bestemt set produkter, man godt kunne forestille sig som en del af HAY’s portefølje, siger Rolf Hay. Fakta: Den internationale jury består af de anerkendte designere Stefan Diez (DE), Scholten & Baijings (NL), Andressen & Voll (NO), Big Game (CH), Sebastian Wrong (UK) og Doshi Levien (UK) samt Rolf og Mette Hay (DK) og trendekspert Mads Arlien-Søborg (DK). Formland UPgraded Autumn 2014 er åben fra torsdag den 14. august til søndag den 17. august, dage kl. 9-18. Se mere om trends, udstillere og foredrag/events på formlandupgraded.dk

Gratis nyhedsbrev
Få de seneste designnyheder. Vi sender ud en gang i måneden.
og bare rolig - vi spammer dig ikke ;)